Udgivet af Eva Nordahl, tor d. 29. aug 2019, kl. 13:30

Vodskov Kirke byder Jens Dammeyer velkommen som konstitueret sognepræst under Oscar Lieds forældreorlov frem til primo november.

Jens Dammeyer har som præst et CV, der nok skiller sig lidt ud fra de fleste. Udover stilling som sognepræst ved Hasseris Kirke i 18 år, har han har nemlig af flere omgange både rejst, studeret, undervist og arbejdet i Østen. Jens kan således skrive cand. theol. med missionsteologisk speciale om forholdet mellem buddhisme og kristentro på visitkortet, og hans arbejde med mødet mellem religioner har bragt ham vidt omkring. Senest har Jens studeret mindfulness og buddhisme direkte under biskop Henning Toft Bro.

Privat har Jens været gift med Pei-Fen siden 2013. Hun er født og opvokset i Taiwan og studerer nu til sygeplejerske i Hjørring. Jens og Pei-Fen venter deres første barn midt i september.

Jens Dammeyer glæder han sig til jobbet i Vodskov, hvor hans motivation for præsteembedet fortsat er at se, når Guds ord gør en forskel, evangeliet skaber mening, det kristne fællesskab danner nye relationer og mennesker måske selv får lyst til at engagere sig med egne kompetencer. 

Kategorier Nyt fra kirken