Udgivet fre d. 20. mar 2020, kl. 07:00

Vodskov Kirke er her endnu - sammen hver for sig.

Coronakrisen tvinger os alle til at gøre mange ting på nye måder. Det gælder også for kirken, men vi er her stadig. 

Personalet kan kontaktes på både mail og telefon, hvis I har brug for det (kontakt info her) og vi deler næsten dagligt opslag på kirkens facebookside. Disse opslag kan også læses herunder. Det vil være en blanding af både information, andagter fra præsterne, optagelser fra korets koncerter og meget mere. 

Vi håber, det må være et lyspunkt i en vanskelig tid.


Hvilken forskel kan tro gøre i coronakrisen?                                                  

Andagt af Oscar Lied på Maria Bebudelsesdag, søndag d. 29. marts 2020

Se andagten her eller læs herunder.

Det er nu godt over to uger siden det pressemøde, hvor statsministeren lukkede Danmark ned. I dag skulle vi egentlig haft familiegudstjeneste, med medvirken af juniorkoret og De Grønne Pigespejdere. For det er Maria Bebudelses dag. I stedet må I nøjes med en lille andagt fra mig.

Englen Gabriel kom til Jomfru Maria, og fortalte hende, at hun skulle føde Guds Søn. ”Herren er med dig, du benådede,” sagde han (Luk 1,28). Og han forklarede hvad, der skal ske. ”Helligånden skal komme over dig” (1,35) ”Den Højeste vil lade sin kraft hvile over dig” (1,35 DNA). ”Derfor skal det barn der bliver født, også kaldes helligt, Guds Søn” (1,35).

Maria blev først forvirret, hun ”undrede sig over, hvad ordene skulle betyde” (1,29 DNA). Men så svarede hun i tro. Efter englens forklaring, sagde hun til ham: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord” (1,38).

Skuespilleren Caspar Koch blev interviewet om Maria Bebudelse i Kristeligt Dagblad i går. Han sagde, at vi kan lære noget af Jomfru Maria, fordi hun overgiver sig selv til noget større og hun sætter sig selv i anden række. Det er vi også nødt til at gøre i denne tid. Virusset har tvunget os tilbage til vores hjem. Alle påbud fra regeringen betyder, at vi er nødt til at sætte os selv i anden række og på en måde overgive os til noget større.

Det gjorde Maria også, dog på en lidt anden måde. For hendes overgivelse var til Gud. Hun bestemte sig for at tjene noget større end sig selv: ”Jeg er Herrens tjenerinde,” sagde hun.

Marias respons til englen Gabriel er et forbillede for mange af os. Maria kaldes nogle gange for ”kirkens mor,” fordi hun var mor til Jesus, som er kirkens krop, men også fordi hun viser mennesker noget om hvad tro er for noget, og hvad det betyder, at have en tro. Og det betyder i hvert fald, at man er villig til at sætte sig selv i anden række, for at tjene noget, der er større end mig og dig.

For en uges tid siden modtog jeg en god beskrivelse af hvilken forskel tro kan gøre i coronakrisen. Det var fra min gamle dekan, på det universitet i USA, hvor jeg læste teologi i tre år. Han skrev et brev til alle nuværende og tidligere studerende om det her tema.

Han skriver, at tro gør det muligt for os at møde uvished med sindsro. Troen lukker ikke øjnene for virkeligheden – ligesom Maria nok vidste, at det med at være mor til Jesus ikke bare ville blive nemt – men troen går heller ikke i panik. Den håber ikke på det umulige, ej heller ignorerer den lidelsen. Tro er en tillid til, at uanset hvad vi står over for, vil Gud give os styrke til at møde det.

Tro er dog alligevel ikke blot en tillid til Guds kærlighed. Tro er også et liv, hvor tillid leder til tjeneste. Fordi man har tillid til Gud, får man helt naturligt motivation til at tjene, tjene vores næste og verden omkring os. Den tjeneste kan ske gennem alle mulige gode gerninger, men også på en åndeligt plan, gennem bøn. Dekanen skriver, at tro er ”at bede for dem, der er syge, bede for dem, der arbejder i sundhedsvæsenet, bede for dem, der udvikler en vaccine, og bede for alle dem, der tager beslutninger, som påvirker os alle.”

På vores facebook-side i dag er der et opslag med mulighed for at skrive bønner i kommentarfeltet. En række kirkesamfund har gået sammen om, at gøre denne søndag, d. 29. marts, til en bededag. Jeg vil opfordre jer til at bede en bøn, og eventuelt også skrive en bøn i kommentarfeltet.

Jeg vil også afslutte med at bede en bøn. Lad os bede:

Herre, himmelske far, vi takker dig for det forbillede, Jomfru Maria er for os. Hvis hun er kirkens mor, så lad os være kirkens børn, dine børn. Giv os tillid til din kærlighed, og motivation til tjeneste.

Vi beder for alle der er syge, og for alle, der arbejder på sygehus og lægeklinikker, for dem, der har ansvar i samfundet, og for alle, der sidder alene i denne tid. Vi beder også for dem, der har hænderne fulde af familieforpligtelser, børn og arbejde samtidig. Giv os styrke, lad os føle din kærlighed.

Fader vor, du som er himlene. Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje, som i himmelen, således også på jorden, giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed. Amen.

Fred være med jer.


Fælles bededag

Hver morgen og aften ringer kirkens klokker. De ringer solen op og ned. Eller de ringer for arbejdsdagen, der begynder og slutter. Som på Millets billede, hvor de unge par er stoppet op midt i kartoffelhøsten, stoppet op for at folde deres hænder og bede en bøn. I baggrunden er kirketårnet, hvor klokkerne lyder fra og solen er på vej ned i vest.
I dag, søndag, hvor kirkeklokkerne ikke ringer til gudstjeneste, kan der stadig være grund til at folde sine hænder og bede en bøn. Vores fælles bøn, som Jesus har givet os: Fadervor. Eller en bøn formet med vores egne ord. Hver for sig – eller fællesskab.

På Facebook opfordrer vi til, at alle må føje deres bønner til under vores opslag, så vi også i bøn kan være sammen hver for sig.


Fælleskirkelig bededag søndag d. 29. marts 

Fælleskirkelig bededag søndag d. 29. marts er et initiativ til fælles bøn på tværs af kirkesamfund i Danmark.
Initiativet kommer fra Evangelisk Alliance sammen med kirker fra folkekirken, den katolske kirke og landets frikirker.
Samlingspunkt for den fælles bøn bliver facebook-siden ’Bededag for DK 29/3’: https://www.facebook.com/bededag/


Vodskov Kirkes Pige- og juniorkor

Vi kan ikke leve alene... Disse ord er måske ekstra sande i denne tid, hvor de fleste sociale aktiviteter rundt omkring er aflyste... Vodskov Kirkes Junior- og Pigekor har kigget dybt i gemmerne, og fundet denne optagelse fra vores sommerkoncert i juni 2019. Titlen på sangen er netop "Vi kan ikke leve alene" og er skrevet af "Tøsedrengene"... Og indspilningen er fra en tid, hvor ingen havde hørt om Corona-virus.

Hør dem her


Billedandagt

Oscar Lied, Sognepræst, d. 26. marts 2020

Se den her


Tanker til dagen

Bodil Bolding, Sognepræst, d. 22. marts 2020

Han sidder indendørs med sin familie, de nærmeste. Der er ingen steder at gå hen. Der er ikke meget at lave. Der er mad nok. Der er nogle af hverdagens opgaver at gøre. Men hans almindelige liv er taget fra ham. Han venter. Han håber. Han længes efter at se verden igen, at få sit liv tilbage. Mens dagene går. Først 40. Så 150. Så 150 og så 40 dage mere.

Så længe sad Noa isoleret ombord på sit skib med familie og dyr. Dengang Gud sendte den store oversvømmelse over hele jorden. En global krise i en bibelsk fortælling: historien om Noas ark. Efter de mange dage sendte Noa først en ravn ud, der forsvandt. Siden en due – men den vendte snart tilbage. Der var ikke andre steder, de kunne lande, end på Noas skib. Der var kun vand. 7 dage senere sender Noa igen duen ud og den vender tilbage med en kvist fra et oliventræ. Et håbstegn.

Derfor synger vi i en salme:         

Kom, min due, lad dig skue,  lad dig skue med olieblad! Se! nu er stunden næsten oprunden, næsten oprunden, som gør dig glad. Kom, min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad

Duen med olivengrenen skal være vores tegn på håb. Når vi sidder herhjemme alene eller med de nærmeste. Med mad og noget at tage os til. Men også med en stærk længsel efter at få vores almindelig liv tilbage. Som Noa i skibet.

Har Gud nu sendt en global krise over os? For nogle er det et nærliggende spørgsmål. Er det Gud, der står bag corona-smitten? Som en straf. Eller for at vi skal lære noget. For mig giver det spørgsmål ikke så meget mening.  Det ville ikke være den Gud, jeg tror på og kender, gennem hans søn, Jesus Kristus.

Til gengæld tror jeg, at ingen, der sidder for sig selv: i karantæne, i isolation, af forsigtighed og rettidig omhu -  jeg tror, at ingen, der sidder for sig selv, sidder alene. Jeg tror, at Gud er nær hos hver enkelt af os, i vores længsel, i vores afmagt, i vores frygt og i vores frustration. Ikke bare som et passivt nærvær, men som et nærvær, der indgyder håb. Fordi Gud har givet os et løfte.

Da Noa var kommet ud af arken, takkede han Gud for livet. Og Gud tegnede den første regnbue på himlen som et tegn. Et tegn på det løfte, Gud gav, da Han sagde: ” Jeg vil aldrig mere opgive jorden” – som det lyder i den helt nye oversættelse af Bibelen. Gud har ikke opgivet os. Derfor har vi al mulig grund til at håbe. Lad os gøre det.


 

Kategorier Nyt fra kirken