Udgivet af Eva Nordahl, tor d. 14. jan 2021, kl. 12:25

Fra søndag d. 10. januar er der igen gudstjeneste i Vodskov Kirke hver søndag.

Dog er der en række nye restriktioner fra myndighederne, som vi skal overholde, for at kunne mødes sikkert.
Arealkravene gør, at vi kan invitere 35 personer indenfor til gudstjeneste.
Gudstjenestens længde afkortes til omkring 30 minutter.
Musikalske indslag erstatter fællessang, så menigheden må ikke synge.
Der er ikke nadver.
Alle skal holde god afstand, både når vi kommer og går og imens vi sidder sammen.
Vi gør godt rent og lufter ud hver gang kirken har været brugt.

Og husk altid de gode råd fra sundhedsmyndighederne:
- Sprit hænder
- Host/nys i ærmet
- Bliv hjemme, hvis du ikke er frisk

I Sognegården er alle aktiviteter aflyst til og med 7. februar. Personalet arbejder hjemmefra i videst muligt omfang og aktiviteter i Sognegården er endvidere også blevet omfattet af forsamlingsforbuddet, som indtil d. 7. februar er på 5 personer.

Kirken er selvfølgelig stadig åben for kirkelige handlinger som begravelse, bisættelse, dåb mm. 

Vi opfordrer alle til at passe rigtig godt på sig selv og andre.

 


 

Kategorier Nyt fra kirken