Tirsdag d. 24. december 2019, Kl. 18:00 til kl. 22:30

Juleaften i Sognegården

Menighedsrådet ved Vodskov Kirke indbyder alle:

· som er ensom eller alene - ung som gammel

· som er alene med sine børn

· som har svært ved at klare juleaften på egen hånd

· som gerne vil opleve juleaften sammen med andre

til at tage del i julens glæder, hvor vi sammen fejrer juleaften på helt traditionel vis. 

Alle er velkomne.

Prisen for aftenen er godt humør, villighed til at hjælpe med det man magter og en lille gave til omkring 50kr.

Hvis du tænker, at dette er noget for dig, kan du få mere information ved at kontakte: 

Kirke- og kulturmedarbejder  Eva Nordahl på tlf. 2938 5535 eller mail smh@vodskovkirke.dk                                                                               

Sidste frist for tilmelding er mandag d. 16. december


Menighedsrådet ved Vodskov Kirke søger frivillige, som vil hjælpe med at gøre klar til en dejlig juleaften.

Måske er det dig, der har lyst til:

· at lave ekstra hjemmelavet rødkål, waldorfsalat, tyttebær, rødbeder eller asier

· skrælle ekstra kartofler - både hvide og brune

· at stege en flæskesteg eller to og lave en lækker brun sovs

· at lave risalamande og kirsebærsovs

· at lave ekstra julegodter eller hjemmebag

Hvis du har tid til at lave ekstra julelækkerier og levere det i Sognegården senest d. 24. december kl. 16, vil der blive sat meget stor pris herpå.

Udgifter til indkøb dækkes selvfølgelig.                                                                              Vi kender antallet, der skal kokkereres til d. 16. december, hvorefter vi kan give besked om dette.

Kontakt Eva Nordahl (29385535/smh@vodskovkirke.dk)