Indtil 1985 var Vodskov en del af det gamle Hammer sogn. Derefter fulgte overgangen til at være et selvstændig. Det skete, fordi en stor en tilflytning siden årene omkring 1960 havde givet Vodskov en sådan størrelse, at en ændring af sogneforhold føltes naturlig. Vodskov blev derfor udskilt som et sogn for sig og den resterende del af det gamle Hammer sogn fører det gamle sognenavn videre og danner iøvrigt forstat pastorat sammen med Horsens (Langholt) sogn. Det nye Vodskov sogn blev et pastorat for sig.
De nuværende Vodskov og Hammer sogne har således fælles fortid i det gamle Hammer sogn. Det er en fortid, der centrerer sig om Hammer kirke.

Køer bestemte hvor kirkene skulle være
Det fortælles, at da man engang i 1100-tallet skulle til at bygge stenkirke i den nordlige del af Hammer Bakker, kunne man ikke blive enige om, hvor kirken skulle ligge. Man tog da to køer, der var bundet sammen og man lovede, at der hvor køerne lagde sig tilrette for natte, skulle kirken bygges. Desværre rev de to køer sig løs fra hinanden og de lagde sig til at sove hvert sit sted. Den ene lagde sig der, hvor nu Hammer kirke ligger og den anden hvor vi i dag har Sulsted Kirke. Man måtte derfor i gang med kirkebyggeri to steder i bakkerne.
Sådan lyder én af forklaringerne på, at der er to kirker i Hammer Bakker.

Hammer kirke
Hammer kirke blev bygget som en lille kvaderstenskirke uden tårn. Skiber var også kortere, end det kendes i dag og der var fladt bjælkeloft i kirken. Omkring 1500 blev kirken udvidet. Man byggede tårn til kirken. Skibet blev gjort længere og såvel skib som kor blev lavet højere, end de hidtil havde været, for at man kunne få hvælvinger i stedet for det gamle flade bjælkeloft. Går man en tur langs kirkens nordside, ser man disse ændringer ret tydeligt.

Hammer, Horsens, Sulsted og Aistrup sogne
Omkring midten af 1500-tallet blev Hammer og Horsens sogne slået sammen med Sulsted og Aistrup sogne til et pastorat. Sognepræsten for de fire sogne boede i Hammer sognegård nær Hammer kirke.
De mest kendte præster blandt præsterne i denne præstegård er vel nok Stamperne: Henrik Stampe (1675-1711) og dennes søn Jens Stampe (1711-1733). En af Jens Stampes sønner var den kendte jurist Henrik Stampe, der belv generalproduktør og statsminister.

I 1760 blev det store pastorat delt i to: Sulsted-Aistrup og Hammer-Horsens. Når man brugte rækkeføgen, Hammer-Horsens skyldtes det, at efter gammel skik nævner man først hovedsognet, det sogn hvor præsten bor og derefter anexsognet. I 187 flyttede præsten til Horsens. Pastoratet kom derefter ganske naturligt til at hedde Horsens-Hammer og den gamle præstegård kom i privateje under navnet Hammergård. I 1985 kom så delingen af det gamle Hammer sogn.