Må jeg godt komme til juniorkonfirmand, hvis jeg ikke er døbt?

Og kan jeg godt være juniorkonfirmand selvom jeg ved, at jeg ikke vil konfirmeres?

Svaret er ja - alle er velkomne til at deltage.

Spørgsmålene er stillet af børn fra en 3. klasse og her kan du finde svar på lidt mere om, hvad juniorkonfirmand er.

En opdagelsesrejse i kirken for elever i 3. klasse                                                          

Juniorkonfirmand er et tilbud til de børn, der går i 3. klasse. Undervisningen giver mulighed for at kigge indenfor i kirkens rum, gå på opdagelse og finde ud af, hvad dem, der arbejder i kirken laver. Børnene bliver introduceret for den bibelske og kristne verden på en måde, hvor den gøres nærværende i mødet med deres egne erfaringer og spørgsmål. Dette vil vi søge at opnå via leg, kreativitet, sang, spil, bibelhistorier og samtale, hvor børnene skal bruge både hjerne og krop.

Praktisk information

Tilmelding til hold for 3.A  i efterår 2019 kan ske her

Børnene får en invitation fra kirken, når de starter i 3. klasse. Her vil der være information om diverse til både forældre og børn. 

Det er helt gratis at være med og ud over at lære mere om, hvad kristendom er, skal det også være hyggeligt at være juniorkonfirmand.

Tilmelding foregår her på siden, og bliver åbnet, når opstart for næste hold nærmer sig.

Tilmelding for hold for 3.B forår 2020 kan ske her

 

Vigtige datoer for juniorkonfirmander i skoleåret 2019/20

11. september er sidste tilmelding for 3A

3.A starter undervisning torsdag d. 12. september og fortsætter torsdage frem til starten af december.

8. januar er sidste tilmelding for 3B

3.B starter undervisning torsdag d. 9. januar og fortsætter frem til april.

Overnatning i kirken for både 3.A og 3.B kommer der dato for senere.


Undervisere
Undervisningen varetages af Kirke- og Kulturmedarbejder Eva Nordahl. Det vil foregå i samarbejde med kirkens øvrige personale samt frivillige fra kirken, bl.a. menighedsrådsmedlem Vibeke Bisgaard.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte

Eva Nordahl på tlf. 29385535 eller mail smh@vodskovkirke.dk