Vodskov Kirke støtter Fremtidsbørn gennem den folkekirkelige organisation Danmission.

Danmissions Fremtidsbørn er fattige og udsatte børn og unge i Afrika, Asien og Mellemøsten, der får en bedre fremtid gennem Danmissions udviklingsprojekter. Gennem Fremtidsbørn bør børnene adgang til:

·         Mad, tøj og medicin

·         Skolegang af god kvalitet

·         Beskyttelse mod diskrimination og udnyttelse

·         Fællesskab med leg og læring

·         Rettigheder og medbestemmelse

Danmissions tætte og langvarige samarbejde med lokale kirker og organisationer sikrer, at de projekter, der hjælper Danmissions Fremtidsbørn er tilrettelagt ud fra et nært kendskab til de lokale kulturer.

I en verden hvor der hvert sekund dør et barn af fattigdom eller sult, kan det synes omsonst at hjælpe. Men bag statistikker gemmer der sig mennesker. Og for dem, gør din hjælp en verden til forskel.

I løbet af året kan du støtte projektet ved forskellige arrangementer.

I februar afholdes Gospel for Fremtidsbørn. I maj måned kan du opleve aktiviteter til fordel for Fremtidsbørn til Open By Night i Vodskov og Høstgudstjenesten i september bærer også præg af projektet Fremtidsbørn.
​Derudover sælges der året igennem kort, som er dekoret af lokale kunstnere.

Vil du vide mere om Danmissions Fremtidsbørn kan du kigge på www.danmission.dk

Billedet her er fra Gospelgudstjenesten i 2018, hvor vi samlede over 8300,- ind til Fremtidsbørn. Et kort videoklip fra en stemningsfyldt dag kan nydes her